Historie

I 1867 grundlagde Lars Andersen virksomheden, som idag er kendt under navnet Engelsviken, eller Engelsviken Canning, for nu at kalde det ved dets registrerede navn. Det var også under dette navn at virksomheden blev præmieret som "Årets virksomhed" i 1998. 

Virksomheden har sine rødder og sit hovedkontor i byen Engelsviken, et idyllisk lille bugt- og bydistrikt ved Oslofjorden i Norge, samt kontor og produktion i Skagen, Danmark.

Selvom hovedprodukterne i dag er pillede rejer og andre skaldyrsdelikatesser i lage af høj kvalitet, fremstiller virksomheden stadig vore førsteklasses ansjoser af Skagerak brislingen. Disse delikate ansjoser er for mange skandinavere lig navnet Engelsviken, da familiens højtbevogtede originalopskrift har været brugt gennem mange generationer. 

I dag er virksomheden ejet af femte generation Andersen og er velforberedt til at møde fremtiden med moderne produktionsfaciliteter, specielt forberedt til at imødekomme efterspørgslerne i Skandinavien og over hele Europa.